Ledige stillinger

Vangskov Biler søger en dygtig mekaniker.

Vil du være med på et hold af glade, dygtige og engagerede medarbejdere? Hos Vangskov Automobiler lægger vi stor vægt på at yde en troværdig og ærlig rådgivning til vores kunder, ligesom det er vigtigt for os, at aftaler overholdes. Hos os arbejder vi som en stor familie, som alle har en fælles vision: Det skal være sjovt at være på arbejde, samtidig med at vi skaber de bedste resultater og udvikling. Dine arbejdsopgaver vil være almindelige mekaniske og elektriske reparationer på alle bilmærker, samt vedligeholdelse og mekanisk klargøring af vores salgsbiler. Det vil være en stor fordel hvis du har erfaring med flere bilmærker, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har gå-på-mod og er klar til at tage fat med en positiv indstilling. Arbejdet vil være på vores adresse, Hold-an Vej 85, 2750 Ballerup.

Lidt om dig:

  • Du ved hvad kvalitet vil sige og sætter en ære i rigtigt og faglig korrekt arbejde
  • Du har gerne nogle års erfaring efter endt svendeprøve
  • Du har et svendebrev som automekaniker
  • Du har ren straffeattest
  • Du er et positivt menneske, som også kan tænke selvstændigt
  • Du har et super godt humør
  • Du har et godt helbred
  • Du er serviceminded og udadvendt
  • Du er klar på at tage fat og er indstillet på at skabe resultater
  • Du er vandt til at bruge testere / diagnose udstyr og EDB
  • Du kan tale og skrive flydende dansk

Hvad kan vi tilbyde:

  • En arbejdsplads i rivende udvikling
  • Godt humør og sammenhold
  • Nødvendig efteruddannelse
  • Attraktiv lønpakke
  • Mulighed for medarbejder finansiering af bil til meget attraktive vilkår
  • Stor indflydelse på arbejdsgange og din hverdag
  • Hyggeligt lille team med gode kollegaer, hvor vi også laver private arrangementer.
  • En virksomhed som tager sig selv og kunderne seriøst og lægger stor vægt på kvalitet og omdømme.

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, vil det glæde os at høre fra dig.
Send en ansøgning med CV til Thomas Vangskov på: tkv@vangskov-automobiler.dk
Telefon: 44 86 00 01.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.